Forleden talte min mand og jeg med en præsteven og spurgte ham, hvordan det forgangne år var gået i deres kirke. Han var netop begyndt i sin nye rolle som hjælpepræst. Det var første gang, han havde den rolle; før det havde han været ungdomspræst.
Han fortalte os, at han var udmattet. Han begyndte at fortælle, hvordan det havde været et nedslående år for ham. Der havde været mange konflikter i kirken. Der havde ikke været nogen kirkevækst. Der syntes hele tiden at være problemer mellem medlemmer og ledere i tjenesten.
Der var uenighed om, hvordan kirken skulle reagere på den globale pandemi. Der var uenighed om teologiske spørgsmål. Der syntes hele tiden at være et gennemgående tema af uenighed. Deres lokalsamfund var også blevet ramt af en voldsom storm, og mange familier i deres kirkelige fællesskab havde mistet deres hjem og deres kære.
Desværre er vores vens oplevelse ikke et isoleret tilfælde. Konflikter og kriser i kirken er sørgeligt nok uundgåelige. Kirken består af frelste syndere. Ingen er perfekte, og konflikter vil opstå, uanset hvor meget vi prøver at undgå dem.
I denne artikel vil jeg tale om:
- Hvad er krisehåndtering i kirken?
- Intern krise i kirken
- Krise uden for kirken, og hvordan kirken bør reagere
- Hvad siger Bibelen om konflikter?
- De 4 faser i krisehåndtering
- Eksempler på kriseplaner for kirker
Hvad er krisehåndtering i kirken?
Med almindelige ord handler krisehåndtering i kirken om at besvare spørgsmålene om hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan, så kirken kan fungere så problemfrit som muligt efter en krise eller konflikt. Det indebærer ofte at udarbejde et levende dokument, såsom en sikkerhedshåndbog for kirken, som alle kirkens medarbejdere og medlemmer har adgang til.
Intern krise i kirken
Nogle gange opstår der en krise blandt medlemmerne af jeres menighed. Uanset om det er et ægteskab, der går i stykker, tab af arbejde, dødsfald, sygdom eller noget andet, skal du og din kirkelige familie være klar til at imødekomme de smertefulde behov hos dem i jeres kirkelige familie, som befinder sig i en krise.
Når en krisesituation rammer jeres kirkemedlemmer, er det vigtigt, at nogen fra kirkens ledelse rækker ud til dem. I bør gøre mere end blot at ringe eller sende en besked. Når et kirkemedlem gennemgår en krise, skal nogen fra kirken møde op.
Under en krise opdager folk hurtigt forskellen på bekendte, venner og deres kirkelige familie. Mød dem, bed sammen med dem, og gør alt, hvad I kan, for at imødekomme deres behov. Det kan indebære at organisere en madordning eller tilbyde hjælp i hjemmet. Hvis familien har børn, skal lederne af jeres børnearbejde også omgive børnene med omsorg og medbringe gaver eller aktiviteter efter behov. I kan også tilbyde børnepasning for at hjælpe forældrene. Gør alt, hvad I kan, for at tale ord med liv og håb til dem.
For nylig gik min egen familie igennem nogle svære tider, da vores barn var indlagt på hospitalet i længere tid, og hver livsgruppe i kirken lagde penge sammen og sendte et gavekort til en madudbringningstjeneste. Det var en stor velsignelse for min familie, og det fik os virkelig til at føle os set og taget hånd om.
Endelig bør håndtering af konflikter og kriser som præst ikke udelukkende hvile på dine skuldre. Din kirke vil ikke vokse, hvis du selv udfører alt arbejdet. Som præst er din opgave at oplære din menighed i at være kirke!
Sådan håndterer du konflikter i kirken
Her er et par råd til, hvordan du håndterer konflikter i din kirke eller blandt medlemmerne af din menighed.
Konfrontér konflikten
Hvis der er konflikt, splittelse eller strid i kirken, skal kirkens ledere tage problemet op med det eller de pågældende kirkemedlemmer. Den første samtale med dem bør være privat eller foregå en til en, hvis det er passende. Hvis det ikke virker, skal du tage mindst en eller to andre kirkeledere med dig og tale med dem privat om det. Hvis konflikten stadig ikke kan løses, bør man måske spørge, om den eller de involverede stadig bør være en del af kirken.
Hvis du ikke bryder dig om konflikter, er du ikke alene. Men at konfrontere konflikten direkte er den bedste måde at håndtere konflikter i kirken på. Jo længere en konflikt ulmer, desto mindre sandsynligt er det, at der kommer et positivt resultat til sidst. Derfor er det så vigtigt at håndtere konflikter i kirken så hurtigt som muligt.
Når der opstår konflikter blandt kirkemedlemmer, begynder nogle af de involverede kirkemedlemmer måske at dele deres utilfredshed med andre medlemmer. Denne sladdercyklus kan være meget skadelig og ødelæggende i en kirke. Sladder kan løbe løbsk gennem en menighed. Hvis du ved, at der foregår en konflikt i kirken, må du ikke begå den fejl at ignorere den.
Kommunikation
Kommunikation er en enorm del af livet i kirken. Jeg tror virkelig på, at kommunikation er den absolut vigtigste nøgle til at undgå konflikter.
Min ven, præsten som jeg nævnte tidligere, fortalte os, at nogle få personer havde forladt kirken, efter at et ret stort køb var blevet foretaget. Kirkens medlemmer var oprørte over, hvordan pengene blev brugt, og følte, at ledelsen var uansvarlig med kirkens penge. De følte, at der ikke havde været nogen kommunikation til menigheden før købet.
Medlemmer kan være uenige i, hvorfor kirkens ledelse træffer bestemte beslutninger eller bruger penge, men når de forstår, hvorfor kirken gør, som den gør, er de mere tilbøjelige til at støtte beslutningerne. Når jeres ledelse har besluttet noget stort, er det afgørende at have en proces på plads til at dele oplysningerne med medarbejdere, kirkelige frivillige, som I leder, og jeres medlemmer.
Sørg for at dele nyheden, før den når rygtemøllen og spreder sig som en steppebrand. Det er langt lettere at kontrollere, hvad der kommunikeres i begyndelsen, end at forsøge at rydde op i rod og rygter bagefter.
Læs om, hvordan man udarbejder en kommunikationsstrategi for kirken her, og få bedste praksis for kommunikation med jeres medarbejdere og menighed her.

Have an account? Log In
Krise uden for kirken, og hvordan kirken bør reagere
Naturkatastrofer bliver hyppigere på grund af klimaforandringerne. Vi hører i stigende grad om brande og oversvømmelser, orkaner og tornadoer, snestorme og tørke. Naturkatastrofer er endnu et kriseområde, som den lokale kirke kan engagere sig i. Så hvordan udarbejder en kirke en plan for at reagere på naturkatastrofer?
Tag først din egen iltmaske på!
Du kan ikke hjælpe menneskerne i dit lokalsamfund, hvis din kirke ikke trives. Hvis jeres bygning er ved at falde sammen, eller kirkens kultur kæmper, skal I først løse disse problemer, før I kan hjælpe det bredere lokalsamfund.
Sørg for, at jeres kirke er forberedt på at håndtere naturkatastrofer. Det kræver overvejelse og planlægning. Find ud af, hvilke katastrofer der er almindelige i jeres kirkeområde. Når I har fundet ud af, hvad I får brug for under en katastrofe, er det tid til træning! Forbered og oplær jeres frivillige efter behov.
Inspirér jeres menighed, og forklar, hvordan jeres kirke vil reagere på naturkatastrofer. Start indsamlinger for at skaffe penge til at købe ekstra forsyninger eller ressourcer. Hvis I er i nærheden af et katastrofeområde, så besøg offentlige beskyttelsescentre, og find ud af, hvad de gør.
Åbn jeres døre
Hvis I har en kirkebygning, er I utroligt velsignede! Sikke en ressource I har, og hvilken fantastisk mulighed for at velsigne andre. Brug den så meget som muligt til at velsigne jeres lokalsamfund.
Hvis mange mennesker i jeres lokalsamfund for eksempel har mistet deres hjem eller ikke kan opholde sig i dem, kan I omdanne kirkerummet til en sovesal. I kan købe soveposer eller tæpper til at lægge på kirkebænkene eller gulvet. I kan skabe privatliv ved at anskaffe gardiner eller skillevægge.
I kan bruge undervisningslokaler til at huse familier med spædbørn, mennesker med handicap eller andre, der har brug for deres eget rum. Hvis I forventer, at folk vil være der i længere tid, kan I skabe plads, hvor de kan vaske og tørre deres tøj.
Køkkenet er et andet oplagt sted, hvor man kan tilbyde hjælp. Det kan være en god idé at have et lager af ikke-letfordærvelige varer, som kan tilberedes i en nødsituation.
Både før og under naturkatastrofer skal I fortælle lokalsamfundet, at jeres bygning kan fungere som samlingspunkt for familier, der er blevet adskilt. I tilfælde af tab af mobiltelefontjeneste og/eller Wi-Fi kan I tilslutte gode gammeldags fastnettelefoner, så folk kan tjekke ind hos deres venner & familie.
Kirker er ofte udstyret med masser af plads, som de ikke længere bruger. Her er jeres chance for at bruge den til noget godt!
Vær kirke
Det er her, vi som kirke yder en unik tjeneste. Den følelsesmæssige belastning ved en naturkatastrofe kan ramme lige så hårdt som den fysiske belastning. Hvis I har gjort jeres bygning til et samlingspunkt, skal I sørge for, at jeres pastorale medarbejdere og/eller jeres frivillige team ankommer kort efter, at en nødsituation opstår. Invitér også andre præster i området. Bøn er et stærkt redskab i en krisesituation.
Udnyt de sociale medier. Hvis jeres kirke har en Facebook-gruppe, så brug den til at offentliggøre alarmer, advarsler og andre nyttige oplysninger, der er relevante for jeres område. I kan også bruge den til at offentliggøre opmuntrende bibelvers og bønner.
World Vision giver nogle tips til, hvordan den lokale kirke kan "være kirke" under en krise, og Samaritan’s Purse er en fremragende organisation for kirker at samarbejde med.
Hvad siger Bibelen om konflikter?
Hvis en konflikt ikke bliver løst, kan den begynde at ulme og vokse. Den kan blive kræftsvulstagtig i et kirkelegeme og til sidst føre til, at kirken kommer i krisetilstand. Krænkelser og sår, der ikke bliver taget hånd om, kan skade et kirkelegeme, skabe splittelse eller endda føre til lukning af kirker. Hvis konflikten bliver løst hurtigt og håndteret korrekt, vil det føre til omvendelse, vækst og en ny forståelse af nåde og tilgivelse.
Som kirkeledere ønsker vi naturligvis at have et bibelsk grundlag for, hvordan vi håndterer konflikter. Her er nogle hurtige tips og bibelhenvisninger.
Gør det ikke offentligt med det samme
Matthæus 18:15-17: "Hvis din bror eller søster synder, så gå hen og påtal deres fejl, når I er alene. Hvis de lytter til dig, har du vundet din bror eller søster. Men hvis de ikke vil lytte, så tag en eller to andre med, for at 'enhver sag kan fastslås efter to eller tre vidners udsagn.' Hvis de stadig nægter at lytte, så sig det til menigheden; og hvis de nægter at lytte til menigheden, så behandl dem som en hedning eller en tolder."
Vær forsigtig med, hvad du siger
Ordsprogene 15:18: "En hidsig person vækker strid, men den tålmodige dæmper en uenighed."
Ordsprogene 21:33: "Den, der vogter sin mund og sin tunge, vogter sig selv mod ulykke."
Kolossenserne 4:6: "Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare enhver."
Vær hurtig til at løse konflikten
Ordsprogene 17:14: "At begynde en strid er som at bryde en dæmning; så opgiv sagen, før uenigheden bryder ud."
Efeserne 4:26: "Bliv vrede, men synd ikke: Lad ikke solen gå ned over jeres vrede."
Matthæus 5:25-26: "Skynd dig at forlige dig med din modpart, mens du er på vej til retten med ham. Gør det, mens I endnu er på vej sammen, ellers vil din modpart udlevere dig til dommeren, og dommeren vil udlevere dig til betjenten, og du vil blive kastet i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud, før du har betalt den sidste øre."
Vær hurtig til at tilgive
Efeserne 4:31-32: "Læg al bitterhed, hidsighed, vrede, skænderi og spot fra jer sammen med al ondskab. Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus."
Kolossenserne 3:13: "Bær over med hinanden, og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Tilgiv, ligesom Herren har tilgivet jer."
Uanset hvilken krise eller konflikt der er tale om, er det vigtigt ikke at tie. Når du vælger at tie eller ikke tage hånd om problemet, kommunikerer du, uanset om det var din hensigt eller ej, noget meget højlydt. Du siger, at du ikke er modig nok til at træffe beslutninger, at du ikke bekymrer dig nok til at skabe forandring, eller at du er for stolt til at lytte til andre. Sørg for, at du og dit team gør jer klart, hvad det koster at sige og gøre ingenting i sådanne krise- og konfliktsituationer.
De 4 faser i krisehåndtering
Desværre kan vi ikke forudsige, hvornår en krise vil opstå, men vi kan være forberedte! At forberede sig på en katastrofe er en af de ting, der er svære at sætte øverst på listen, når det gælder kirkens prioriteter.
Effektiv krisehåndtering kan imidlertid spare dig tid, når hvert øjeblik tæller, og kan lægge et godt fundament for en hurtig reaktion på en nødsituation eller katastrofe.
Begræns
Begrænsning indebærer at minimere omfanget af det tab eller den skade, der forårsages af en risiko eller et problem. I denne fase bør du fokusere på meget af planlægningen og forebyggelsen. En veltilrettelagt plan bør bidrage til at minimere de udfordringer, du kan forudse. Tænk fremad på, hvilken krise der kan opstå, og hvad du kan gøre for at reducere disse risici. Måske har du brug for at oprette et risikostyringsteam. Drøft strategier for at støtte og kommunikere med kirkens medlemmer eller lokalsamfundet, når der opstår en krise.
Forbered
Når du har udarbejdet en krisehåndteringsplan, bør den gennemgås og opdateres en gang om året. Måske ønsker du at teste krisehåndteringsteamet ved at skabe simulerede kriser eller afholde øvelser, så de kan træne en effektiv indsats. Det giver teamet mulighed for at identificere vigtige aspekter, som I måske har overset, og giver jer mulighed for at rette op på dem. Sørg også for, at kirken er udstyret med det rigtige nødudstyr og nødhjælpssæt.
More Articles
- Kirkens forretningsplaner: Komplet guide & gratis skabelon
- 4 trin til at udarbejde en risikostyringsplan for kirken + skabelon
- Kirkedrift: Rygraden i en blomstrende tjeneste
- 5 tips og værktøjer til kommunikation blandt kirkens medarbejdere for sammenhold
- Komplet guide til styring og planlægning af kirkelige arrangementer &
Reagér
Det er den fase, hvor krisen faktisk opstår. Det er nu, du skal finde frem til den bedste reaktion. Hvordan bliver kommunikationen formidlet? Hvem skal kontaktes? Er der en konflikt eller krise, som skal konfronteres direkte? Husk at undgå tavshed.
Genopret
Genopretningsprocessen kan variere alt efter, hvilken krise der er tale om. Når krisen er overstået, er det tid til at rette fokus mod genopbygning, hvilket kan være tidskrævende og dyrt. En effektiv krisehåndteringsplan vil forhåbentlig hjælpe kirken tilbage til normalen, men det afhænger naturligvis af krisen.
Hvis det er noget så forfærdeligt, at det påvirker familier eller resulterer i tab af menneskeliv, kan det tage lang tid at hele og for kirken at komme videre. Når krisen er ovre, er det meget vigtigt at gennemgå krisehåndteringsplanen for at se, om den var effektiv, og notere eventuelle mangler eller ting, der bør gøres anderledes.
Eksempler på kriseplaner for kirker
Her er nogle ressourcer, der vedrører udarbejdelsen af en beredskabsplan eller kriseplan for din kirke:
- Katastrofeberedskab i USA: Dette er en kort og letlæselig tekst, som kan hjælpe dig med at få nogle idéer, når du udarbejder en kriseplan. Det er et godt sted at starte, hvis din kirke i øjeblikket ikke har en kriseplan.
- United Methodist-kriseskabelon: Jeg synes, det er fantastisk, at denne kriseplan også giver tips til, hvad man skal sige, når man kommunikerer med medierne. Det er en genial idé, da der nogle gange kan opstå uheldige omstændigheder, hvor medierne ønsker udtalelser eller opdateringer om “situationer, hvor man har folk på stedet’.
- Eksempel på en kriseplan: Dette er faktisk en kriseplan fra en kristen skole, men den indeholder mange gode detaljer og dækker alt fra naturkatastrofer til simple ulykker og dødsfald.
Lær, hvordan du kan udarbejde din egen krisehåndteringsplan for kirken her.
Beredskab er afgørende
Som kirkeleder har du allerede så meget at tænke på. Det er ikke behageligt at forberede sig på konflikter eller kriser, men jo bedre forberedt du er, desto bedre kan du være præst for og lede dine mennesker i tro gennem de svære tider, der måtte komme.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du bedst kan lede din kirke, kan du begynde her: Den komplette guide til kirkedrift for ledende præster.




