Key Takeaways
Tillid i discipelskab: Sårbarhed opbygger tillid, men ærlige fortællinger om forvandling giver disciple tillid til, at forandring er mulig.
Information er ikke nok: Information alene forvandler ikke; discipelskab bliver effektivt, når undervisning forbindes med levede erfaringer og trofast lydighed.
Håb er NØGLEN: Forløsende historier viser, hvordan Gud møder mennesker i svaghed, og giver disciple, der kæmper, et praktisk håb, der rækker ud over abstrakte principper.
Din troværdighed: Troværdighed i discipelskab kommer af at stole på Jesus gennem virkelige kampe, ikke af at fremstå som perfekt vidende eller åndeligt fuldendt.
Jeg underviste i et kursus i personlig discipelskab på et bibelcollege, da en studerende stillede et uventet spørgsmål.
Vi havde talt om sårbarhed – om hvordan ærlighed omkring dine kampe opbygger tillid, hvordan tillid giver dig adgang til et menneskes liv, og hvordan denne adgang er det, der gør ægte discipelskab muligt.
En ung mand i klassen havde siddet med hånden oppe så længe, at jeg til sidst stoppede og gav ham ordet. Han var utilpas. Det kunne jeg se på hans ansigt. Men han fik det sagt:
Hvad nu hvis den fyr, jeg discipler, på grund af min sårbarhed og det, at jeg taler om mine svagheder for at opbygge tillid, begynder at tænke: Hvorfor skulle jeg lytte til ham her? Han er lige så ødelagt, som jeg er.
Hvorfor information ikke er nok
Mange kirker og præster oplærer discipelgørere, ligesom vi oplærer studerende – fylder dem med indhold, lærer dem de rigtige svar og sender dem ud, veludrustede. Og indhold betyder noget. Guds ord er levende. Det forandrer mennesker.
Men indhold uden en fortælling er blot undervisning. Og undervisning forvandler sjældent.
Jeg sagde til den studerende, og jeg tror, det er sandt:
Når du oprigtigt følger Jesus og har et voksende forhold til Helligånden, vil du have historier at fortælle.
Brug forløsende historier flittigt! Fortæl historier om, hvordan Gud har brugt Skriften eller sit folk til at give dig sejr over en syndig livsstil, en hemmelighed, et anstrengt forhold eller andre personlige problemer, som Jesus har befriet dig fra.
Historier om, hvordan Guds nåde har brugt Skriften og sit folk til at give dig sejr over en syndig livsstil, en hemmelighed, ensomhed i lederskab, et anstrengt forhold eller andre personlige problemer, som Jesus har befriet dig fra.
Sårbarhed opbygger tillid. Men forløsende historier opbygger håb.
Og håb er det, de fleste disciple faktisk hungrer efter.
Når du deler en forløsende historie, underviser du ikke bare i et princip. Du viser nogen, hvordan princippet ser ud, når det bliver levet ud i et menneskeliv. Du siger: Jeg var i mørket, og her er, hvordan lyset kom ind.
Jeg har bedt 2 Krønikebog 20:12 flere gange, end jeg kan tælle:
Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vores øjne er rettet mod dig, Herre.
2 Krønikebog 20:12
Og han har grebet ind – gang på gang.
At fortælle forløsende historier i en discipelskabssammenhæng undergraver ikke din troværdighed. Det fastslår den – fordi dine disciple ikke har brug for en mentor, der har regnet det hele ud. De har brug for en mentor, der har lært at stole på ham, der har.
Efter at jeg havde delt nogle af mine egne historier, spurgte jeg klassen, om nogen havde en forløsende historie at fortælle. En ung kvinde fortalte om sin kamp med afhængighed, og hvordan Jesus havde befriet hende. Flere historier fulgte, indtil jeg måtte afbryde undervisningen.
Hvad det betyder for dig
Hvis dit discipelskab synes at sidde fast i overførsel af information, så spørg dig selv, hvornår du sidst fortalte en historie ... ikke en illustration til undervisningen, men en virkelig historie fra dit eget liv.
Dine disciple har ikke brug for mere indhold. De har brug for at se, at det, du lærer dem, er noget, du rent faktisk selv har levet.
Det er det, ingen læseplan kan give dem. Kun du kan.
