Key Takeaways
Råd kræver engagement: Folk engagerer sig dybere, når de bliver bedt om råd, fordi det kræver, at de forstår dine mål og begrænsninger, i stedet for blot at reagere på en bestemt begivenhed.
Råd handler om i morgen: Når du ændrer dine spørgsmål, så de er "orienteret mod i morgen", ændrer det straks holdningen i dine samtaler.
Tilbagemeldinger ser tilbage.: Tilbagemeldinger evaluerer det, der allerede er sket, og beskæftiger sig ikke med fremtiden.
Forskere ved Wharton fandt noget kontraintuitivt: Folk engagerer sig faktisk mere dybtgående, når de bliver bedt om råd, end når de bliver bedt om tilbagemelding.
Et sted undervejs blev "bed om tilbagemelding" et standardråd om ledelse. Du finder det i bøger, i mentorsamtaler og i programmer for lederudvikling. Det er et udmærket råd – men det er ikke det BEDSTE råd.
Tilbagemelding er pr. definition rettet mod fortiden. Det underforståede spørgsmål bag ’tilbagemelding’ er: Hvad skete der lige? Og det spørgsmål (uanset hvor velment det er) hjælper dig ikke med at lede bedre i morgen.
Bed om råd, ikke tilbagemelding.
De to ord føles som synonymer, men det er de ikke. Tilbagemelding er retrospektiv – den vurderer det, der allerede er sket. Råd er prospektive – de retter sig mod, hvad der bør ske som det næste.
I det øjeblik du ændrer ordet, ændrer du hele samtalen. Bed en ældre om tilbagemelding på din prædiken, og vedkommende vil fortælle dig om det, du lige har gjort. Bed vedkommende om råd til, hvordan du skal gribe din næste prædikenserie an, og så er vedkommende nødt til at forestille sig fremtiden sammen med dig.
Den ene af disse samtaler gør dig bedre informeret om den prædiken, du lige har holdt.
Den anden gør dig bedre rustet til den næste, der venter.
Hvorfor folk giver bedre råd end tilbagemeldinger
Forskere ved Wharton fandt noget kontraintuitivt: Folk engagerer sig faktisk mere dybtgående, når de bliver bedt om råd, end når de bliver bedt om tilbagemelding.
Det virker, som om tilbagemelding burde være lettere. Tilbagemelding er en reaktion på noget, der er sket. Råd kræver et ægte kognitivt arbejde. For at give råd er jeg nødt til at forstå din situation, dine begrænsninger og dine mål. Jeg er nødt til at se fremad og spørge mig selv, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var dig.
Når jeg giver dig råd, bliver jeg – i det mindste en lille smule – en interessent i dit resultat. Jeg vil gerne se den næste version. Jeg er nysgerrig efter, om det, jeg foreslog, virkede. Tilbagemelding er en transaktion. Råd er begyndelsen på et partnerskab.
Det praktiske skift
Du har ikke brug for en ny struktur eller en formel proces. Du skal blot udskifte nogle få spørgsmål:
- I stedet for: "Hvad syntes du om prædikenen her til morgen?"
- Prøv: "Hvad bør jeg gøre anderledes næste gang?”
- I stedet for: "Hvordan synes du, at bestyrelsesmødet gik?"
- Prøv: "Hvad synes du, jeg bør fokusere på frem mod det næste møde?"
- I stedet for: "Håndterede jeg det godt?"
- Prøv: "Hvis du stod i min situation lige nu, hvordan ville du så have håndteret det anderledes?”
Rådsorienterede spørgsmål fortæller den anden person, at du ikke leder efter en dom; du leder efter det næste skridt. Den tilgang ændrer samtalen fra begyndelsen.
Spørgsmålet, du skal stille:
Find en person, du stoler på – en mentor, en medarbejder, en lægperson i ledelsen, din ægtefælle – og spørg vedkommende om dette inden søndag:
"Ud fra det, du har set på det seneste, hvad synes du så, jeg bør være mere opmærksom på i min tjeneste?"
Læg mærke til, hvordan det føles anderledes at stille det spørgsmål. Det er rettet mod fremtiden. Det ser dig som en person i bevægelse. Det forudsætter, at du kan ændre kurs, vokse og prøve noget anderledes.
Det input, du modtager, former den leder, du bliver.
Pastor, begynd at stille ’morgendagsspørgsmål’. Svarene er bedre – og det samme er samtalen.
