Jeg er menighedsplanter – ikke kun fordi jeg har plantet menigheder, men fordi jeg tror på menighedsplantning. Det er Guds plan at få sin menighed til at vokse på jorden. Menighedsplantning fremmer Guds rige ved at bringe lyset ind i mørket. Det indebærer at gå til mennesker og steder, som har brug for at opleve Guds kærlighed og kraft gennem Jesus Kristus.
Det, der gør nogen til menighedsplantere, er ikke så meget selve handlingen at plante menigheder eller et spor af menighedsplantninger, men den dybeste overbevisning om, at menighedsplantning er Guds måde at nå de fortabte på, at være hyrde for og gøre disciple af dem, der tror, at træne og udruste Guds hær og at aktivere og sende Kristi legeme ud i verden for at plante flere menigheder.
Ting, du bør overveje, når du planter en ny menighed
Hvis du planlægger at plante og være præst for en ny menighed, er her en kort liste over ting, du bør overveje, før du går i gang.
- Har du trænet og udrustet dig selv? Der findes for eksempel masser af gode bøger om menighedsvækst.
- Hvem forsøger du at nå? Hvor bor de? Hvordan planlægger du at nå dem?
- Har du brug for at studere sproget, før du begynder? Skal erhvervs- eller faglig uddannelse komme først? Har du nogen erfaring på tværs af kulturer?
- Er der allerede menigheder i området? Kender du deres historie? Planlægger du at opbygge en relation til dem, før du begynder?
- Hvad er budgettet for din menighedsplantning?
- Hvornår begynder du? Hvem har brug for at vide det? Hvordan vil du kommunikere det?
- Hvilken stil for fællesskab og gudstjeneste vil din menighed have?
- Har du teammedlemmer? Har du en plan for at udvikle medlemmer af opstartsteamet? Ved medlemmerne af opstartsteamet, hvad der forventes af dem? Hvem skal lede teamet?
- Hvilken form for støtte kan du forvente fra andre menigheder og menighedsledere, for eksempel inden for dit trossamfund, din bevægelse, dit menighedsnetværk, din fællesskabskirke, husmenighed eller cellegruppe? Hvilken form for ansvarlighed forventer disse partnere?
- Har du fastsat klare mål? Har du fastsat en tidsramme for at nå dem?
- Er du og din ægtefælle enige om at plante en menighed? Hvordan vil menighedsplantningen påvirke din familie?
Dette er tydeligvis ikke en udtømmende liste, men den omfatter nogle emner, som menighedsplantere, ledende præster og medlemmer af opstartsteamet nøje bør overveje. Selvom der findes forskellige opfattelser af de konkrete detaljer ved menighedsplantning, er disse spørgsmål værdifulde.
Relateret læsning: Sådan genkender du problemer, der opstår ved menighedsplantning
Men før vi går videre med at tale om menighedsplantninger, kan det være nyttigt at have en fælles definition af, hvad jeg mener med menigheder.
Have an account? Log In
Hvad mener vi, når vi taler om “menigheder”?
Jeg vender altid tilbage til Guds ord, når der opstår spørgsmål om vores forståelse af sådanne ting. Lad os se på, hvad Bibelen siger om menigheder og menighedsplantning.
Tanken om vintræet & grenene
I Johannes 15,5 sagde Jesus til sine disciple: “Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I intet gøre.” Jesus talte om det, der skulle komme, og forklarede, at han var kilden til alt det, som hans Far i himlen ville gøre på jorden; hvis de fortsatte med at følge Jesus i alt, hvad der angik deres liv og arbejde, ville de se resultaterne af hans arbejde gennem dem.
Men hvad har begrebet vintræet og grenene at gøre med menigheder og menighedsplantning?
For det første er der kun ét vintræ – ikke mange vintræer, men kun ét. Jesus henviste ikke til trossamfund, bevægelser eller det, vi kalder menigheder (hvoraf der er mange), men til sig selv:
Guds Søn, sendt af Faderen, fuld af Helligånden, for at dø for verdens synder, opstå fra de døde og sende Helligånden, efter at han var steget op til himlen, så hans arbejde på jorden kunne fortsætte gennem hans legeme, menigheden! Det, der findes “mange af”, er grene. Ét vintræ, mange grene. Enkelt, ikke? (Hvis bare!)
Lad mig forklare det nærmere: Eftersom der kun er ét vintræ, er der kun én menighed. Hvis vi taler om at plante nye menigheder, må vi derfor tale om noget, der ikke er adskilt fra eller kommer i tillæg til den ene sande og levende menighed, som er Kristi.
At plante en ny menighed handler om mennesker
At plante en ny kirke er faktisk at skabe kirkevækst. Vi starter ikke noget “nyt”, som om det ikke allerede eksisterer. Og for at gøre det klart: Eftersom Jesus er vintræet, er vi grenene. Mennesker, forløst ved Lammets blod. Mennesker, født på ny, fyldt med Ånden. Mennesker, kaldet ved navn, udskilt, helliget, begavet med Ånden, iklædt Guds bestemmelse og formål for at fremme Hans rige over hele jorden! Mennesker.
Som præster og kirkeledere får I brug for bygninger, hvor kirken kan mødes, og udstyr til at understøtte tjenesten – det vil sige at drive programmer, afholde gudstjenester og holde møder – men ingen af disse ting, hverken tilsammen eller hver for sig, er Kirken. Kirken er menneskene.
Glem ikke dette, og hvis du virkelig tror på det, så bliv ved med at bekræfte det, du tror på, med dit liv, resten af dit liv, når du planter kirker!
En fortælling om at „gå“ i kirke
I lang tid mødtes en lille gruppe i vores hus uge efter uge, år efter år, hver lørdag aften. Det var nogle meget berigende tider med tjeneste for min kone og mig.
Gennem årene kom forskellige mennesker, nogle for at blive, andre blot på gennemrejse. En mand, som var en “fast gæst”, var blandt de første til at rejse sig ved slutningen af hver aften og sige,
“Nå, jeg må af sted nu, for jeg skal i kirke i morgen.”
Når han gjorde sig klar til at gå, mødte jeg ham ved døren og sagde: “Husk blot, at du ikke kan gå i kirke, du kan kun være Kirken!” Han og jeg lo, før vi velsignede hinanden og sagde farvel.
Det fortsatte sådan i nogen tid, indtil han en aften rejste sig på sin sædvanlige måde og sagde det, han altid sagde, men før jeg kunne svare, lo han og sagde,
“Ja, ja, jeg ved det godt: ‘Du kan ikke gå i kirke, du kan kun være Kirken’.
Så varmt, som jeg vidste hvordan, svarede jeg: “Nej, du ved det ikke, for når du ved noget, som Gud har åbenbaret for dig, ændrer det den måde, du taler og handler på. Det kaldes, min ven, ‘forvandling’.
Du kan ikke gå i kirke, fordi kirken ikke er en fysisk adresse eller en bygning på hjørnet af en bygade. Den er ikke en gudstjeneste, et møde eller et program. Kirken er Guds folk. Dette er sandheden.
Redaktionel anbefaling: Ressourcepakke om kirkevækst
Leder du efter en måde at skabe bæredygtig vækst i din kirke indefra? Vi har samlet nogle af de bedste ressourcer: bøger om kirkevækst, nyhedsbreve om børnearbejde og kurser i ungdomsarbejde. De vil hjælpe dig og dit team med at udvikle en klar og bæredygtig vækstkurs.
Joshua Gordon
Redaktør, TheLeadPastor.com
More Articles
Min fortælling om at plante en ny kirke
For mange år siden, da jeg som ledende præst begyndte at plante og være præst for min første kirke, sagde distriktsforstanderen for det trossamfund, jeg tilhørte: “Vi sender dig til en anden by for at ‘organisere’ en ny kirke.” Det var hans måde at forklare, hvad det vil sige at plante en kirke.
Han havde ret – det krævede en masse organisering såvel som en personlig indsats at plante den kirke helt fra bunden!
Fra det tidspunkt, hvor vi “stod offentligt frem”, var der ingen vej tilbage: Ingen søndage fri, ingen undskyldninger for ikke at levere ugentlige prædikener og bibelstudier, møder med opstartsteamet, rådgivning af kirkemedlemmer, bryllupper og begravelser, forberedelse af gudstjenester osv. Planlægning, koordinering, organisering? Helt sikkert! Men al denne aktivitet og hele min indsats skabte eller opretholdt ikke Hans Kirke. Organisere en kirke til eksistens? Det tror jeg ikke.
Det, du ender med, er en kristnet organisation med dens medlemmer og regelmæssige aktiviteter. Det, der er brug for – det, som enhver kirkeplanter og ethvert opstartsteam har brug for – er en åbenbaring af Kristi Kirke ved Guds Ånd, helst før man begiver sig ud for at plante en ny kirke.
Det, vi siger, eller den måde, vi taler på, udtrykker så ofte det, vi tænker. Når vores tænkning ændrer sig, ændrer vores måde at tale på sig også. Hvis information har til formål at informere, har en åbenbaring fra Ånden til formål at forvandle. Jesus forsøgte ikke at informere sine disciple om sin Kirke; Han overførte en åbenbaring til dem. Senere, på pinsedagen, da disciplene modtog Helligånden, forstod deres forvandlede sind ting, som de kun kunne kende ved Ånden.
Som en konsekvens talte de anderledes—ikke længere forvirrede og bange over Jesu forvirrende bortgang, men klarsynede og modige gennem en indgydelse af Guds Ånd. Peters svar til den målløse folkemængde den dag skulle markere begyndelsen på en forvandling, der fortsatte i mange andre, som omvendte sig, troede og fulgte Jesus.
Relateret læsning: 10 bedste gratis programmer til menighedsadministration til at drive din nystiftede menighed
Én menighed, én menighedsplanter
Så hvad er min pointe? Pointen er, at det faktisk er forkert at tro, at man kan plante noget, der allerede eksisterer. Som Jesus forklarede: Ligesom der kun er ét sandt vintræ, er der kun én sand menighed. Og der er kun én menighedsplanter! Han sagde: “Min Far er vingårdsmanden,” og Han har plantet sin menighed gennem sin Søn ved Helligånden. Bibelen gør det klart, at Jesu menighed allerede eksisterer og vil bestå på jorden, indtil Herren selv vender tilbage.
Det bringer os tilbage til vores definition. Menighedsplantning (hvor “ny” er underforstået) handler i virkeligheden om, at menigheden bærer frugt.
Der er ikke noget nyt vintræ, der skal plantes; der er blot grene, der skal vokse. Væksten er Herrens værk i os og gennem os. Han får os til at bære frugt, i stedet for at vi selv gør os frugtbare (eller produktive) i hans navn.
Når Gud virker gennem os på vidunderlige og mirakuløse måder, får Han æren, og vidnesbyrdet tilhører Ham snarere end mennesket. Husk, som Skriften siger, at vi alle “som levende sten bliver opbygget som et åndeligt hus til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som er acceptable for Gud gennem Jesus Kristus” (1 Peter 2:5). Huset er Guds værk. “Hvis Herren ikke bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves” (Salme 127:1).
Og når det derfor handler om menighedsplantning:
- Plantningen tilhører Gud
- Opbygningen tilhører Gud
- Selv vores evne til at bære frugt er Hans!
Når vi forstår dette gennem en åbenbaring fra Ånden, kommer vores forvandlede hjerte og sind på linje med Guds hjerte og sind.
Uden denne form for overensstemmelse vil ethvert nyt arbejde, som en mand eller kvinde begynder, ende med at handle mere om deres gode hensigter—og være falskt grundlagt på idéen om, at de starter en ny menighed. Gud ønsker virkelig, at hans menighed skal vokse; men vi må bære en åbenbaring af hans menighed i vores hjerter og sind for at blive i Jesus, når vi går ud for at udføre hans værk. Al menighedsvækst afhænger af dette, for adskilt fra ham kan vi intet gøre (Johannes 15:5).
Så det, vi i virkeligheden mener, når vi taler om at plante nye menigheder, er at føje grene til det sande vintræ, som forhåbentlig vil bære megen frugt. Men at føje en ny gren til er ikke som at bygge en tilbygning til sit hus.
Den eneste måde, hvorpå denne slags gren føjes til vintræet, er, når et menneske omvender sig, tror på Jesus og følger Ham. Det er det enkelte menneske, ikke en lokal menighed, der føjes til Jesus. Den nye troende bliver derefter endnu en gren på det levende vintræ med et stort potentiale for at bære frugt.
Dette er afgørende for, at præster og menighedsledere forstår, hvad der er “nyt” ved menighedsplantning: Det handler ikke om den nation, by eller landsby, du tager til. Det handler heller ikke om den bygning, det udstyr, de programmer eller de gudstjenester, du driver i dine nye menigheder.
Det handler i sidste ende om hvert enkelt menneske, du når med evangeliet, som giver sit liv til Jesus og bliver født på ny ved Guds Ånd. En død sten, der nu lever! Det er det, der gør tingene nye.
Men?
Men hvad med at omgruppere, ombrande og ompakkere de hellige?
Hvad med ledende præster, der discipler dem, som allerede er “i Kristus”?
Hvad med at træne og udruste, aktivere og sende?
Alt dette er godt, nødvendigt og vigtigt, men det er ikke ny menighedsplantning; det er snarere at lede troende frem til modenhed.
Det vanskelige ved dette er, at vi kan arbejde hårdt og bruge enorme mængder ressourcer på at tage os af og være præster for dem, der allerede tror på Kristus, uden nogensinde at se dem blive frugtbærere, der fremmer Riget! Faktisk kan vi vove at konkludere, at Kristi legemes frugtbarhed, når det gælder menighedsvækst, er et mål for vores egen tjeneste. Og menighedens skarpeste front vil altid være at nå de fortabte med evangeliet om Guds kærlighed og tilgivelse gennem Jesus Kristus—med ét ord: evangelisation.
Vores udfordring er at gøre begge dele godt, det vil sige at være præster for menigheden på en sådan måde, at de bliver aktiveret og sendt ud som “menneskefiskere”. Enhver anden grund til menighedsplantning tyder på, at vi har undladt at forstå menighedens apostoliske og profetiske fundament (Efeserne 2:20).
Råd til kommende menighedsplantere? Med Ed Stetzers ord: “Lad ikke din menighed være en blindgyde på motorvejen for den store missionsbefaling.”
Relateret læsning: 10 bedste programmer til præsentationer ved gudstjenester til Mac
