Jeg skriver stadig om menighedsplantning… Det er et af mine yndlingsemner. Men jeg er nødt til at fortælle dig noget: Selvom der er stor glæde og tilfredsstillelse ved at starte noget nyt, sker det ikke uden ofre og udfordringer.
Selv den mest entusiastiske og optimistiske menighedsplanter vil på et tidspunkt være nødt til at erkende og håndtere de problemer, der opstår i forbindelse med menighedsplantning.
Så hvad kunne nogle af disse problemer være? Lad os begynde med at se tilbage på den tidlige kirke—menighedsplantningen blandt alle menighedsplantninger! Med både fysisk vækst og stigende mangfoldighed oplevede de første apostle bestemt nogle vækstproblemer, der mindede om dem, man ser ved opstart af en virksomhed. For eksempel:
- Spændinger mellem jøder og hedninger (ApG 6:1-7)
- Uenighed om omskærelse (ApG 15:1-2)
- Uoverensstemmelser om reaktionen på politiske ledere (Romerbrevet 13:1-7)
- Kontroverser om kostvalg (Romerbrevet 14:1-4)
- Retssager mellem troende (1 Korintherbrev 6:1-7)
- Fordrejning af evangeliet (Galaterbrevet 1:6-10)
- Splittelse mellem troende (Filipperbrevet 2:1-4)
Disse ting alene giver ikke et fuldstændigt billede af, hvad en menighedsplanter kan komme til at stå over for, men apostlenes personlige erfaring som de oprindelige menighedsplantere (se 1 Korintherbrev 4:9-13; 2 Korintherbrev 6:3-10) kunne få nogle til at tænke sig om en ekstra gang, før de sagde ja til opgaven og tog imod kaldet!
Hvis vi for en stund lægger emnet moderne apostelskab til side, kan vi sige dette: Menighedsplantningens natur er apostolisk. Uden en klar fornemmelse af kaldet kan både de ofre og udfordringer, som opgaven kræver, ende med at overvælde enhver, der overvejer at blive menighedsplanter.
Voksende problemer
Og således kan vi se ud fra den tidlige menighedsplanters erfaringer, at der uundgåeligt vil være problemer og udfordringer ved menighedsplantning. Nogle vil være de samme, som andre stod over for, mens andre vil være unikke for netop din situation og dine omstændigheder.
Men her er det, du skal huske: Der vil være gode problemer, og der vil være dårlige problemer. Gode problemer handler også om vækst. Dårlige problemer handler også om vækst. Ofte er den eneste forskel, hvordan du ser på dem, og i sidste ende hvordan du håndterer dem.
At inspirere en hær af frivillige
Taknemmelighed
Der er én bestemt udfordring, jeg gerne vil fokusere på: at opbygge et menighedsplantningsteam med frivillige. I modsætning til erhvervslivet, hvor målet er at tjene penge (og hvor folk derfor både kan ansættes og afskediges), består størstedelen af kirken af frivillige.
I erhvervslivet får medarbejdere løn for deres arbejde, lokkes med fordelspakker og belønnes ofte for fremragende præstationer. Selvfølgelig findes der belønninger i kirken—som regel gennem muligheder for at tjene og lede. Men generelt forventes det, at kirkens medarbejdere tjener trofast uanset belønninger.
Denne tankegang udspringer af en fælles forståelse og forventning om, at hver frivillig i sidste ende tjener Kristus, ikke mennesker eller mammon, på grund af sin dybe taknemmelighed for Guds tilgivelse gennem Jesu sonoffer på korset.
En ædel sag
En frivillig arbejdsstyrke, der fortsat tilbyder sig villigt, må tro på, at den giver sig selv til en ædel sag—det vil sige noget, der er større end den selv, og som udtrykker både moralsk og åndelig højhed.
Jeg kunne formulere det sådan: En ædel sag er et stærkt kald til at gøre noget uselvisk med sit liv, hvilket resulterer i noget godt for andre. Uden denne tro—uden denne overbevisning—er et vedvarende arbejde fra en gruppe frivillige usandsynligt.
Selvom de måske bliver som medlemmer af “klubben”, kan de trække sig fra deres engagement og villighed til at tjene. Husk, at frakobling sker længe før folk forlader stedet helt. Nogle mennesker bliver i årevis, selvom de er frakoblede. Andre motivationsfaktorer får dem til stadig at møde op: fællesskab med deres venner, loyalitet over for brandet eller måske at de ikke har andre steder at gå hen.
Når en ædel sag ikke længere synes opnåelig, eller er noget, de ikke kan være en del af, undergraver usikkerheden den overbevisning, der engang motiverede giveren til at give, den tjenende til at tjene og arbejderen til at udføre det arbejde, der er så hårdt brug for.
Visionen
Ordsprogene 29:18 (KJV) siger: “Hvor der ikke er nogen vision, går folket til grunde.” Tanken er enkel: Mennesker må inspireres. Vision inspirerer, både ved at motivere hjertet og stimulere sindet. Uden den mister mennesker bogstaveligt talt modet og begynder at lede efter andre ting, som de kan give deres liv til.
At kunne se—og se klart—er en gave. Kombiner det med en anden gave—lederskab—så vil mennesker være klar til at blive ledt. Når visionen er tydeligt formuleret, og deltagelse inviteres (ikke blot er nødvendig eller kræves), engagerer den frivillige hær sig villigt i missionen. Ikke blot fordi det er en ædel sag, som man kan give sit liv til, men fordi man tror på, at ofret vil gøre en forskel.
En stærk vision og et stærkt lederskab giver grund og formål til dem, der ønsker at tjene.
Frygt, skyld og skam
Der findes dog andre motivationsfaktorer—stærke kræfter—som får mennesker til at tjene: frygt, skyld og skam. Tragisk nok er det netop de ting, som vi i Kirken bør være fri for.
Desværre kan disse tre—frygt, skyld og skam—bruges til at forsøge at motivere mennesker, fordi de fremkalder så stærke følelser. Bibelen lærer, at frygt i sidste ende har at gøre med død og fortabelse. I Hebræerbrevet 2:14-15 står der imidlertid om Jesus,
“Eftersom børnene har del i kød og blod, måtte han også få del i det, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri dem, som hele deres liv havde været holdt i slaveri af frygt for døden.”
Hvad angår skyld, lærer Bibelen, at dette er den følelse, vi oplever, når vi bliver overbevist om synd, det vil sige adskilt fra Gud på grund af vores faldne tilstand. Dette handler ikke kun om vores handlinger, men også om vores hjerters og sindes tilstand.
Redaktionel anbefaling
En kirkes online tilstedeværelse kan i høj grad udvide dens rækkevidde og gennemslagskraft. For at understøtte dette mål er her nogle ressourcer, der vil hjælpe dit team med at gøre målbare fremskridt:
- Skabeloner til kirkens hjemmeside gør det nemt at skabe en indbydende hjemmeside til din kirke.
- Onlinekurser i kirkeligt arbejde underviser i moderne metoder til kirkeligt arbejde og opsøgende arbejde.
- Opdag, hvordan nogle bruger AI og discipelskab til at hjælpe kirker med at skabe dybere forbindelser til deres medlemmer.
- Bliv inspireret af disse eksempler på donationssider til at designe enkle og effektive sider til donationer.
- Brug et eksempel på et donationsbrev fra en kirke til skatteformål for at give donorer de nødvendige bilag.
Mærkeligt nok kan fraværet af skyldfølelse, selv om det ikke er behageligt at føle skyld, få os til at tro, at alt er i orden, selv om det måske ikke er tilfældet. Spedalskhed er et billede på, hvad der sker, når vi ikke har nogen skyldfølelse. Det uhyggelige tab af lemmer, som kendetegner en spedalsk, skyldes, at personen har mistet følelsen i sine ekstremiteter og ikke længere kan registrere eller reagere på smerteadvarslerne.
Skyld er en stærk følelse, og selv om den både kan være sand og falsk, fungerer ægte skyld som en advarsel, der fortæller os, at noget er galt, og at Gud ønsker at gøre det godt igen! Dette siger Skrifterne om det:
“Hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vores synder og renser os for al uretfærdighed.” - 1 Johannesbrev 1:9
“Så er der nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” - Romerbrevet 8:1
Sagt enkelt handler skyld om synd. Når den leder os til omvendelse, tilgiver Gud os ikke blot, men renser os også, det vil sige gør os hellige igen. Fordømmelsen er ikke længere vores at bære. Ikke fordi den var ubegrundet eller uretfærdig, men fordi Guds søn, Jesus, døde for vores synd og dermed opfyldte Guds krav om et fuldkomment offer for verdens synder.
Og endelig er der skammen. Skam er en smertefuld følelse af ydmygelse og forlegenhed. Den opstår, når man ved, at man har gjort noget forkert eller tåbeligt.
Adam og Eva var fuldkomne på alle måder, mens de var i haven og levede i et forhold til Gud. Da de gjorde den ene ting, som Gud havde advaret dem imod, fik deres synd dem straks til at føle skam, og derfor gik de bort og skjulte sig for Gud (1 Mosebog 3:8-10).
Den bibelske skam er en konsekvens af synd; men ligesom med skyld lover Gud at fjerne vores skam, når vi vender os til ham i omvendelse og tro.
“Som Skriften siger: 'Enhver, som tror på ham, skal aldrig blive gjort til skamme.’” -Romerbrevet 10:11
Gudelige motivationsfaktorer
Hvis indre motivationsfaktorer ikke er stærke nok, vil frivillige holde op med at arbejde. Og hvis de ting, der motiverer, ikke findes i individerne, må de komme udefra.
Det er et faktum i livet, at ledere leder, og at de, der ikke leder, har tendens til at følge. Det er også sandt, at der er flere følgere end ledere. Derfor kan og vil store ting blive udrettet, når ledere fortsat motiverer dem, der følger, såvel som når de, der frit vælger at følge, har overbevisningen og beslutsomheden til at gøre det.
Så hvad har alt dette med menighedsplantning at gøre? Jo, en nyplantet menighed adskiller sig egentlig ikke meget fra en nystartet virksomhed. I begyndelsen må der være nogen, som regel en person med en iværksætterprofil, der både har en vision (en idé) og en overbevisning (beslutsomhed) om at få noget til at ske.
Denne person tror ikke blot på, at det kan lade sig gøre, men endnu vigtigere tror vedkommende på sig selv og sin evne til at gøre det. Tilsæt en god portion ambition, og du har et stærkt motiveret individ, som sandsynligvis får brug for andre (medarbejdere) for at se sine drømme blive til virkelighed!
Dette adskiller sig ikke meget fra den menighedsplanter/præst, som har fået en vision fra Gud om at plante en menighed og tror, at vedkommende er blevet udvalgt af Gud til at gøre det. De er som regel stærkt motiverede, entusiastiske og ambitiøse mennesker, som ønsker at inspirere andre til at slutte sig til dem i den nye menighed, de er ved at starte.
Nogle gør det ved at sælge en frisk og spændende vision, mens andre er i stand til at rekruttere frivillige blot ved at have en karismatisk personlighed. Når de to ting forenes – det vil sige en spændende vision, der kommunikeres af en kompetent, overbevisende og magnetisk leder – får det mennesker til at ønske at være en del af det.
Det er en god begyndelse, men som regel kommer den virkelige prøve på en frivilligs engagement, efter arbejdet er begyndt … når dage bliver til uger, uger bliver til måneder, måneder bliver til år, og tingene måske ikke udvikler sig som planlagt.
Der kræves mere af de samme mennesker, som har udført alt arbejdet, samtidig med at de trofast giver, med løftet om, at der vil være andre til at dele arbejdet, når arbejdet vokser lidt mere. (En lille sidebemærkning: Et større team ændrer ikke 80/20-princippet, det vil sige, at 80 % af arbejdet det meste af tiden udføres af 20 % af menneskerne, uanset hvor mange mennesker du har!)
Dette bringer os tilbage til motivation. Når frivillige er trætte og måske føler sig en smule desillusionerede, har de ofte brug for lidt mere motivation fra den leder, de har fulgt. I erhvervslivet er løftet om en ekstra belønning for en ekstra indsats ikke så almindeligt, som man måske skulle tro.
Oftere end ikke er det "præstationsevalueringen", der subtilt intimiderer medarbejderne ved at fremhæve "områder, der har brug for forbedring". Den ultimative frygt er ikke at præstere tilstrækkeligt og som følge deraf blive afskediget, altså: "Du er fyret!" Det sker ikke i kirken, i hvert fald ikke med frivillige.
Jo, der er tidspunkter, hvor mennesker bliver bedt om at gå, og i ekstreme tilfælde bliver ekskommunikeret; men der er sjældent en præstationsevaluering, for slet ikke at tale om fastsættelse af klart formulerede, målbare mål.
Tjenersind
Fristelsen er på dette tidspunkt, at menighedsplantere/-ledere spiller "tjenestekortet". Argumentet lyder sådan: "Hvis vi ikke ansætter mennesker til at arbejde, kan vi heller ikke fyre dem, hvis de ikke gør det. Og derfor må vi finde en anden måde – en overbevisende måde – at motivere det frivillige personale på."
Så de spiller tjenestekortet! Hvad er tjenestekortet? Kort sagt fortæller de mennesker, at Gud har kaldet os til at tjene (hvilket han har). Men denne påmindelse bruges normalt ikke til at inspirere, men til at få mennesker til at føle sig forpligtede. Den spiller på frygt, skyld og skam snarere end på Guds kærlighed, barmhjertighed og nåde.
Igen er tanken, at fordi Gud har gjort dette for dig, skal du nu tjene ham. Det bliver sjældent sagt direkte, men forstås tydeligt: Nu er det tid til at betale tilbage! Motivationen til at tjene, som skal forstås, når man leder en frivillig hær, bør komme fra et hjerte, der er så overvældet af taknemmelighed, at det er en fryd og en glæde at tjene.
For at et takoffer til Gud kan være helligt, må det gives frivilligt. Når vi får os til at føle os forpligtede til at tjene, bliver vores offer en betaling. Vi forbliver tjenere i stedet for at blive Guds børn. Vi opdager, at Guds "ubetingede kærlighed" har betingelser. Vi har trods alt ikke modtaget en gratis gave fra Gud, men en gave med skjulte forpligtelser.
Dette er et reelt problem i kirken. Der ville ikke være skrevet så mange bøger om at plante og vokse sunde menigheder, hvis det ikke var tilfældet. Men dette er det, jeg gerne vil efterlade dig med at tænke over, især hvis du står foran at skulle plante en menighed:
Når det handler om at motivere Guds folk til at tjene, skal fokus altid være, at vi har modtaget en gave, som ingen af os fortjente: Guds kærlighed, barmhjertighed og nåde. Nøglen er taknemmelighed, ikke en følelse af forpligtelse.
Lederskabets privilegium
Men når det handler om lederskab, må vi altid forstå det som et privilegium. Privilegiet? At lede Guds folk ind i deres bestemmelse og formål som Kristi legeme i troen på, at Gud, som han har lovet, vil bygge sin kirke, mens du tjener i hvile og tro.
Troende må aldrig ses som en ressource, der skal få arbejdet gjort, men som får, der er blevet betroet dig, for at du skal vogte dem. Når alt kommer til alt, er du sammen med dem Kirken, Guds børn, Kristi legeme, et rige og præster for den højeste Gud!
Hvis du vil vide mere om processen med at plante en kirke, kan du læse min introducerende artikel “Plantning af en ny kirke” eller få specifikke råd om kirkeplantning her.
Og hvis du vil have hjælp til at bringe din kirke og Guds budskab ud til endnu flere mennesker, kan du læse om, hvordan du kan bruge YouTube til det, i denne artikel.
